Projekt Køge Bugt

Søndag den 4. marts 2001
Endelig, endelig, endelig kom vi afsted. Med sne på dækket af "Grand Danois" og et tyndt lag is i havnen, stak vi af kl. 9.30 og satte kursen sydpå mod "Den Gamle" (vrag 359). Planen for dagen var at besøge to vrag, så vi udover "Den Gamle" også skulle have et gensyn med "Jimmy's knold" (vrag 1374). På afgangstidspunktet var vejret perfekt til dykning. Vinden var svag og der var ikke en krusning på Køge Bugt. Alt tegnede til at det for en gangs skyld skulle komme til at gå lige efter bogen.   2 timer senere var det, trods alle metereologernes formaninger, alligevel blæst op. Så da vi nåede frem til positionen, havde de fleste mistet lysten til at dykke. Christian og Thomas hoppede i som første, eneste og sidste hold. Dykkes det skulle der og det viste sig at anstrengelserne var det hele værd.   Vi kom hurtigt i vandet, Christian mere ekvilibristisk end normalt, og vi begyndte den korte tur mod bunden. Da sigten var 10-15 meter kunne vi uden besvær se vraget allerede inden vi nåede helt ned til bunden. I det klare og kolde vand (3° C), begyndte vi vores undersøgelser af endnu et af Køge Bugts mange spændende trævrag.   Det gamle trævrag var ved første øjesyn rimelig velbevaret og vi gik først på opdagelse i stævnen. Det meste af denne del af vraget er helt knust, og der ligger masser af tømmer og planker over det hele. Helt forrest fandt vi stævntræet, hvor resterne af bovspryddet stadig sidder på. Agten for den sammenfaldne stævn begynder lastrummet, som er helt fyldt op med ildfaste sten. Langs begge sider af lastrummet er vraget stadig så intakt, at man kan se skibssiderne samt dækket. Agten for lasten står maskinen, med svinghjul og 2 cylindre. Vragets agterdel er også meget ødelagt, men også her er det stadig muligt at se hvad de forskellige dele engang har været brugt til.   Vraget opmåltes til at være 25 meter langt og 7 meter bredt, og størrelsen gjorde at vi fik set hele vraget indtil flere gange i løbet af de 30 minutters dykketid. Sigten gjorde at vi kunne se overfladen nede fra bunden og det var et flot syn at ligge nede på vraget og se solens stråler ramme den oprørte vandoverflade. Efter de aftalte 30 minutter var det tid til at begynde opstigningen, hvilket både passede godt med at fingrene efterhånden trængte til varme, samt det faktum at vi syntes at vi havde set tilstrækkeligt for denne gang.   Efter at vi, med endnu en række akrobatiske øvelser, var kommet ombord i den hoppende båd, sattes kursen mod havnen og fast grund under fødderne. Vi droppede dagens andet dyk, da det var lige et nummer for koldt. Tidligt på eftermiddagen skar vi os for anden gang igennem havnens tynde is og kort efter lå vi sikkert fortøjret til kajen efter en rigtig god tur. De uheldige, der ikke havde dykket i dag, får forhåbentlig snart mulighed for revanche. Næste gang vi stikker ud i Bugten skal vi lede efter et par endnu ikke lokaliserede vrag. Så det bliver spændende.
nolimitsdiving (c) 2000-2004
Forrige Næste Retur