bgtitle.gif (16370 bytes)

"Bonita"

Bonita1.jpg (39046 bytes)
Navn "Bonita" (ex. "Skule")
Skibstype Dampskib
Byggeår og sted 1930 på Ålborg Maskin- og Skibsværft
Byggemateriale Jern
Tonnage 2784 BRT - 1884 NRT - 3220 T.DW
Længde 97,68 meter
Bredde 15,03 meter
Hjemsted / nationalitet Vejle
Forliset
På rejse fra Luleå til Holtenau med malm. Kollideret og forlist d. 14. oktober 1941 udfor Trelleborg. 21 mand omkom ved forliset.
Den 14. oktober 1941 befandt "Bonita" sig SØ for Ystad. Klokken var lidt i et om natten og kaptajn Farup havde netop givet den vagthavende styrmand ordre om at sejle med "fuld kraft frem", hvilket svarede til ca. 9 knob. Styrmanden havde desuden fået ordre om at ændre kurs til SV, når skibet havde passeret Smygehuk. Kursændringen ville bringe skibet i sikker afstand til et tysk vagtskib der var udlagt i tvangsruten mellem Sandhammeran og Falsterbo. Lanternerne var den pågældende aften blevet tændt ved mørkets frembrud, og da kaptajn Farup forlod broen henved et-tiden om natten, iagttog han, at skibets lanterner brændte klart. Kommandoen var nu overladt til 1. styrmand Hans C. Hansen, rorsmanden og udkiggen.
 
Ud af den bælgmørke oktobernat sås pludselig stævnen af en stor modgående damper. Klokken var blevet lidt i 4 om natten og "Bonita" befandt sig ca. 9 sømil SØ for Trelleborg. Ingen ombord havde set den modgående damper hvilket også på dette tidspunkt var uden betydning for udfaldet af ulykken. Damperen, SS "Bojan" af Cimrishamn, sejlede for fuld kraft med sin stævn direkte ind i "Bonita", hvis bagbords skibside øjeblikkeligt blev flået op.
 
"Bonita" begyndte straks at synke. Skibet var ramt i agterenden og tog meget hurtigt vand ind. Så hurtigt at de fleste af mændene der befandt sig under dæk i agterkahytterne ikke fik en chance for at redde sig. Kun tømmermanden Frits G. Hansen og og matros Hans G. Busk nåede op på dækket i tide. De reddede begge mirakuløst livet.
 
De 4 overlevende blev taget ombord i "Bojan" hvis stævn var blevet fuldstændig knust ved kollisionen. Skibet kunne dog holde sig flydende og efter at have afsøgt området for flere overlevende, forlod "Bojan" stedet 5 timer efter kollisionen. De 4 danskere blev bragt på hospitalet i Trelleborg og alle undtagen messedrengen ankom til Københavns Frihavn den 15. oktober.
Vraget

"Bonita" er et af de flotteste vrag som vi kan dykke på i denne del af Østersøen.

Vraget står intakt på godt og vel 42 meter vand. Men de faktiske dykkedybder ligger kun på mellem 30-35 meter hvis man holder sig i dæksniveau. Det er også her at der er mest at se på. Man kan naturligvis sagtens svømme ned i de store dybe lastrum, men der er ikke så meget at komme efter der. Dybden på toppen af brobygningen er omkring 28 meter.

Vraget tilbyder masser af spændende oplevelser og der er utrolig mange ting at kigge på. For dem der har lyst til det, er der også store muligheder for at gå på opdagelse indenfor i vragets overbygninger. Alt i alt er "Bonita" mere end blot et enkelt besøg værd. Vraget kan sagtens overskues på et par dyk, men man får først det fulde udbytte når man har besøgt vraget en del gange.

Lodskud af SS "Bonita"