bgtitle.gif (16370 bytes)

SMS "Lützow"

English English version Deutsch

Deutsch ausgabe
"Lützow"  
Tekniske data
Navn SMS "Lützow"
Skibstype Slagkrydser
Byggeår og sted 1912-1913 på Schichau, Danzig
Byggemateriale Stål
Tonnage 26.600 tons
Længde 210,4 meter
Bredde 29,0 meter
Bevæbning 8 stk. 12" - 12 stk. 6" kanoner
Hjemsted/nationalitet Tyskland
Forliset
Sænket d. 1. juni 1916 i Nordsøen under Jyllandsslaget.
Klokken 02.20 gav Kapitän Harder, som havde fået overdraget kommandoen efter Hipper, ordre til at forlade skibet. Besætningen gik om bord i de fire torpedobåde, som havde holdt sig i nærheden af "Lützow", og da alle mand var kommet fra borde, blev skibet sænket af to torpedoer fra "G38". Klokken 02.45 var skibet sunket så dybt, at broen blev dækket af vandet, og to minutter senere forsvandt skibet helt fra havets overflade. En af Tysklands nyeste og mest moderne slagkrydsere var gået tabt.
Vraget
Dykkerundersøgt d. 29.4 2001.
 
Dybden på bunden er 42 meter, og på toppen af vraget er dybden 34 meter. Vraget ligger med bunden i vejret, er meget stort og kan næsten virke uoverskueligt, når man dykker her de første gange. Forskibet er næsten sprængt væk, og det er tydeligt, at der har været grabbet i denne del af vraget. Overalt på vraget kan man se granater og mindre ammunition, og der er ingen tvivl om, at det er et kæmpe krigsskib, man dykker rundt på. Når man dykker på vraget, skal man være meget opmærksom på de mange fiskeliner og rester af gamle fiskenet, som i tidens løb har fæstnet sig i og omkring vraget. Der er mange steder man nemt kan komme til at hænge fast, og som oftest er nettene usynlige. Men selvom de har siddet mange år på vraget er de stadige effektive og kan fange andet end fisk. Sigten i vandet kan til tider være meget nedsat, hvilket yderligere besværliggører orienteringen på vraget. De gange vi har været på vraget har sigten varieret meget, og den ene dag kan der være 8-10 meters sigt, og næste dag kan sigten være under en meter. I nedsat sigtbarhed er det vigtigt at være omhyggelig med at markere nedstigningslinen og bevæge sig forsigtigt rundt på vraget, så orienteringen ikke mistes.
 
Kilde:” Jyllandsslaget 1916 – historiens største søslag” af Thomas de Richelieu, udgivet november 2002
Info
Læs mere om vraget i "Jyllandsslaget - historiens største søslag".

nolimitsdiving (c) 2005

Retur