bgtitle.gif (16370 bytes)

SS "Ares"

En skibskollision i tågen

Dampfløjten på "Ares" afgav endnu et tågesignal, mens besætningen opmærksomt lyttede efter signaler fra omkringværende skibe. "Ares" befandt sig syd for Trelleborg, og kaptajn Johan Forsling var godt klar over, at dette tæt trafikerede farvand ikke var det bedste sted at befinde sig i i tåget vejr. Han vidste, at det ikke var tilfældigt, at der netop ud for Trelleborg var sket mange kollisioner med efterfølgende forlis til følge.

At "Ares" denne dag skulle blive endnu et af de mange skibe, der endte på havets bund ved Trelleborg, havde Forsling naturligvis ikke regnet med, da han tidligt om morgenen blev purret af sin 2. styrmand.

Den sidste rejse

Skibet var afgået fra den engelske havneby Sunderland om aftenen den 14. maj 1906. I skibets 4 lastrum befandt sig totalt 1400 tons kul, der skulle sejles til den svenske havneby Gefle. Det var også i Gefle at "Ares" havde hjemme. Sejladsen over Nordsøen og ned igennem Kattegat var foregået, uden at der var hændt noget nævneværdigt, og rejsen fortsatte ufortrødent mod destinationshavnen.

Den 16. maj var "Ares" nået ned igennem Øresund, hvor den passerede Falsterbo Fyrskib klokken lidt over 3 om natten. Efter at fyrskibet var vel passeret, overlod Forsling kommandoen til 1. styrmanden for selv at gå til køjs. Lige inden Forsling forlod broen, gav han udtrykkeligt ordre om, at han straks skulle purres, hvis der indtraf noget uforudset. På dette tidspunkt var vejret fint med god sigtbarhed, og Forsling stod et kort øjeblik ude på den ene brovinge, og nød den stille og rolige nat, inden han gik til sin kahyt. Kort efter lå kaptajn Forsling i sin køje, mens "Ares" dampede videre ud i natten.

Kaptajnen purres

Forslings nattesøvn blev imidlertid ikke så lang og rolig, som han kunne have ønsket sig. Kl. 4.35 blev han purret af sin 2. styrmand, som orienterede Forsling om, at det var begyndt at blive tåget. 2. styrmanden, der havde vagten, gik tilbage til broen, mens kaptajn Forsling rejste sig fra sin varme køje, tog tøj på og gik op på broen. Efter at have orienteret sig om skibets position, afløste han 2. styrmanden og havde nu igen den fulde kommando over skibet. Da han kiggede ud af vinduet, kunne han ved selvsyn konstatere, at det nu var temmelig tåget udenfor.

Kort efter hørtes 3 korte tågesignaler, som kaptajn Forsling antog kom fra et sejlskib, der befandt sig forude et eller andet sted. Skibet forsvandt, uden at man ombord på "Ares" nåede at få øjenkontakt med det, og sigtbarheden var nu så dårlig, at man ikke kunne se mere end en skibslængde foran sig. Forsling var opmærksom på situationens alvor. At man end ikke havde fået et glimt af det andet skib, bekræftede kun hans værste anelser om hvad der kunne ske under sådanne vejrforhold. Forsling bestemte sig til at tage nogle ekstra forholdsregler for at sikre skibets fortsatte rejse over Østersøen.

Der blev derfor udsat ekstra udkig, maskinen blev sat på "halv kraft", og fra dampfløjten afgav man regelmæssige tågesignaler, der som en sørgelig klagesang forsvandt ud i tågen. Få minutter efter blev farten yderligere nedsat, da maskinen blev sat på "langsom", og kort tid efter blev der fra broen beordret "stop". Begge ordrer blev hurtig udført af de hårdt arbejdende folk i maskinen. Under søforhøret kunne maskinmesteren nøjagtigt, via sine notater fra maskinlogbogen, fortælle rettens medlemmer, at "Ares" maskine blev stoppet kl. 4.45, hvorefter skibet hurtigt lagdes stille i vandet.

Da det ukendte sejlskib var forsvundet, hørtes forude om bagbord tågesignalet fra en stor damper. Fra "Ares" svaredes med et kort stød med dampfløjten. Damperen kom nærmere og nærmere, mens de to skibe signalerede skiftevis til hinanden. Det sidste signal "Ares" nåede at afgive signalerede at skibet lå stille.

Kollisionen

Ud af tågen kom pludselig stævnen af en meget stor damper, der styrede direkte imod "Ares". Damperen, der senere viste sig at være SS "Hilversum" af Amsterdam, havde først på dette tidspunkt fået øje på "Ares". Maskinen på "Hilversum" blev med det samme kastet "fuld kraft bak", hvilket signaleredes ved 3 stød med fløjten. Besætningen ombord på "Ares" forklarede ved søforhøret, at de havde set skumsprøjt foran stævnen på "Hilversum", hvilket ikke tyder på, at skibet på det tidspunkt har gået bak. Dette blev aldrig nærmere undersøgt.

"Ares" svarede øjeblikkeligt med 3 stød med fløjten, og kaptajnen kommanderede maskinen "fuld kraft bak". Da kollisionen kort tid efter så ud til at være uundgåelig, blev roret i et sidste desperat forsøg lagt hårdt styrbord, mens maskinen blev sat "fuld kraft frem". Med en såkaldt "engelsk manøvre" forsøgte Forsling at få "Ares" drejet så meget, at sammenstøddet ikke ville forvolde så stor en skade. Herefter stoppedes maskinen, og lige efter rendte "Hilversum" sin stævn dybt ind i bagbords side på "Ares". For, om muligt, at bedømme "Hilversum"s fart i kollisionsøjeblikket, spurgte Søretten kaptajn Forsling om, hvor dybt et hul der kom i "Ares". Dette havde han ikke haft tid til at observere, da han straks var gået i gang med at sørge for sin besætnings redning.

Skibets sidste minutter

"Ares" begyndte straks at synke og det blev hurtigt klart at skibet ikke stod til at redde. En del af "Ares" besætningsmedlemmer havde befundet sig på dækket da kollisionen skete, så mens de to skibe stadig hang sammen, sprang de fleste af folkene fra "Ares", på kaptajnens ordre, over i "Hilversum". Kaptajn Forsling var som den sidste, også selv kommet over på hollænderen, da han blev klar over, at hans 1. styrmand, 1. maskinisten og dennes kone samt 2. maskinisten endnu ikke var blevet reddet.

Resolut sprang Forsling tilbage på "Ares" og løb hen til maskinrummet. Han råbte ned til folkene, at de skulle stoppe deres forehavende, og straks søge deres redning. Det blev maskinisternes og 1. styrmandens redning. Havde Forsling ikke handlet så beslutsomt, ville de kort efter være blevet trukket ned med det synkende skib.

1. maskinist Rohlsson havde befundet sig i sin kahyt da kollisionen indtraf. Vækket af larmen, skyndte han sig ned i maskinrummet, hvor vandet allerede gik ham til knæene. Han løb tilbage til sin kahyt for at vække sin hustru. Da Rohlsson igen stod på dækket sammen med 2. maskinisten, var "Ares" så at sige i færd med at synke under fødderne på dem. Stævnen lå dybt i vandet, og agterskibet ragede højt op i vejret. Rohlsson havde dog åndsnærværelse nok til at finde nogle redningsbælter, som blev fordelt mellem de tre tilbageværende. Et par sekunder efter forsvandt "Ares" fra havets overflade, og de blev alle suget med ned af det synkende skib. Kort efter kom alle op til overfladen igen, Rohlsson med sin kone under den ene arm.

Ombord på "Hilversum" udviste den hollandske kaptajn en forbavsende ligegyldighed, imens de tre svenskere kæmpede for livet. Ved kaptajn Forslings fortjeneste blev de dog reddet. Det lykkedes for ham at få nedfiret en af "Hilversum"s redningsbåde, og de 2 svenske styrmænd fiskede deres tre kammerater op af vandet.

Besætningen mistede alle deres egendele ved forliset. De blev alle bragt til København, hvor der d. 18. maj afholdtes søforklaring hos det Svenske Generalkonsulat.

Mandag d. 21. maj, bragte Trelleborgs-Tidningen en stor artikel om forliset. Overskriften lød "En fartygskollision utanför Trelleborg - Den ena ångnaren går till botten". Avisen slutter med sætningen "Då "Ares" ligger på cirka 16 famnars djup, torde den vare omjölig att berga".