-
På rejse fra Porsgrunn i
Norge til Oldenburg i Tyskland med en last gødning.
-
Natten mellem d. 4. og 5.
februar 1999, løb skibet ind en meget voldsom vinterstorm, hvorved det kæntrede og sank på
mindre end 5 minutter. Den eneste overlevende, skibskokken, berettede efter forliset, at
han havde ligget og sovet i sin kahyt, da han pludselig blev vækket af et voldsomt brag.
Han kom hurtigt kommet på benene og skyndte sig ud af kahytten og op i kabyssen. Her
mødte han resten af den 5 mand store besætning. Styrmanden var på dette tidspunkt i
færd med at dele overlevelsesdragter ud, og de fik alle besked på at gøre sit for at
redde sig selv. Skibet havde på dette tidspunkt allerede 45° slagside og rullede tungt i
den 5 meter høje søgang. Den overlevende og to andre besætningsmedlemmer fulgtes ud på
dækket og sammen sprang de overbord. De havde netop forladt skibet, da det sank. Nu var
de for alvor alene i det store frådende hav, og selvom de havde aftalt at blive sammen og
holde kontakt ved at råbe til hinanden, mistede de alligevel hurtigt forbindelsen. Kort
efter var de to andre forsvundet, og kun kokken var tilbage. Han fik fat i en
redningsbåd, men den var så medtaget, at den hurtigt sank. Skibskokken blev 3 timer
senere optaget af en redningshelikopter og fløjet til Esbjerg. Trods en omfattende
eftersøgning med både danske og tyske redningshelikoptere og skibe, der befandt sig i
nærheden, lykkedes det ikke at finde de resterende 4 besætningsmedlemmer.
|
-
"Petit Folmer" er et
mindre stålskib, der er ca. 45 meter langt og 8 meter bredt.
-
Vraget lodder fra
21 til 17 meter, men på grund af strøm og den løse sandbund er den
reelle dykkedybde langs skibssiderne mellem 25 og 26 meter. Dybden over
vraget er 17 meter, målt over skruen. Vraget ligger knækket i 2
halvdele, der dog hænger så meget sammen, at delene stadig udgør et "samlet"
skrog. Midtskibs er der et stort hul, som fører ind til lastrummet.
-
Skibet ligger sunket dybt ned
i sandbunden og ingen steder er det muligt, at se noget af overbygningen. Man kan se ind
langs dækket og se, at lastlugerne stadig sidder intakte på sine pladser, og at lugerne
stadig (1999) er skalkede og kilede med trækiler. Alle koøjer i agterskibet er lukket indefra
med blindklap, hvilket kan tyde på, at besætningen har været klar over, at de skulle ud
i hårdt vejr. Skroget fremstår meget gennemtæret, og i området ved lastrummet er
skibssiderne så porøse, at det stort set kun er malingen, der holder sammen på det
hele. Bunden omkring vraget er utrolig rig på forskellige former for dyr, og det myldrer
med rejer og eremitkrebs. Inden i vraget har adskillige ulke allerede taget plads, og
udenfor vraget så vi indtil flere fladfisk. Mange små levende væsener er nu ved at
indtage vragresterne efter "Petit Folmer".
|
-
Dybdeforhold ved vraget
-
Beskrivelse
af vraget
|