2012
Søndag den 25. marts 2012 Så lykkedes det, efter at sibirisk kulde og næsten isvinteragtige tilstande, havde gjort sit til at lægge låg på både havet og planerne for marts måned. Vi havde allerede måtte aflyse en tur i februar på grund af is, men d. 25. marts tilsmilede både heldet, og det gode vejr os. Vi var 7 forventningsfulde dykkere, med dertilhørende tilsvarende udstyrskaos ombord på Helgolands trofaste day-liner "Diva", der susede afsted fra Sydhavnen ved 9-tiden. Tågen havde ligget tæt ind over land hele morgenen, men ude på søen var det klart og solen kiggede også frem. Vi havde alligevel hjemmefra ændret den oprindelige plan om at dykke ved Ndr. Røse, til at checke "Runuchi", da dykning i tåge ved Ndr. Røse ikke er nogen god plan. Efter "Runuchi", ville vi lede efter et nyt vrag i vindmølleparken, lige nord for den gamle russer. Alt i alt en plan, som ville skyde sæsonen i gang, og på alle måder give den enkelte mulighed for at checke op på færdigheder, grej m.m. Denne plan skulle vise sig at være lige i øjet.
Syd for Drogden fyr ændrede vejret sig imidlertid fra klart med sol, til tåge og kulde. Så der kom straks gang i tågehornet, hvorved al kommunikation udenfor styrehuset forstummede. Vel ankommet til "Runuchi", var det blot at sejle hen over vraget, smide en bøje og derefter stille og roligt få folk i udstyret. Dagen var lang, vi havde god tid, ingen stress.
Da første hold, bestående af 4 mand, var klar, dumpede Jens, Mike, Mads og undertegnede i vandet, hvor vi bogstavelig talt landede ovenpå vraget. Der må have manglet lidt vand i Køge Bugt denne formiddag, for der var kun 20 cm mellem kølen af "Diva" og toppen af vraget. Så vi fik for en sikkerhedsskyld stukket lidt mere ankertov ud, så der ikke var risiko for skader på "Diva". Vi skal jo bruge hende flittigt en del år endnu.
Solen var i mellemtiden dukket frem bag disen, og da sigten på vraget var 5-8 meter, kunne man ved vraget, uden problemer orientere sig om hvor man var. Vraget er jo godt og grundigt nedbrudt, efter mange år på bunden (sank 1965). Fra agterdelen, som ligger på styrbords side, gled vi med den lette strøm hen over skrotpladsen, hvor ankerkæde og resterne af et koøje (jern), var det som lige sprang i øjet som det første. Et spil, nogle pullerter og lidt maskindele, kunne også ses her og der. Efter ca. 40 minutter var det retur til overfladen og solen, hvor næste hold allerede lå i overfladen og ventede på at gå ned.
Da hold to var oppe igen efter en lige så god oplevelse, gik turen nordpå ind i vindmølleområdet ved Södra Lillgrund. Her havde jeg en position på et vrag, som var blevet fundet i 2005-2006 under projekteringen af vindmølleparken. Vraget skulle være et ca. 25 meter gammelt trævrag. Umiddelbart lød det jo tillokkende, meeen.. man ved jo aldrig med positioner.
Vi løb hen over positionen, et lodskud på 3-4 meters højde viste sig under første oversejling. Indrømmet, jeg var synligt overrasket, da jeg igennem tidernes løb forgæves har ledt efter utallige vrag der var "stensikre". Men denne lå lige hvor den skulle, og efter et par ture over vraget havde vi markeret det og fundet det bedste sted at ankre op. Vi fik et par mand i vandet, og ventede derefter spændt på tilbagemeldingen.
Det viste sig at vraget ikke var af træ, men derimod et større stålvrag, der lå delt i to dele, og i øvrigt var helt skilt ad. Men et vrag er et vrag, og sikkert noget vi kan bruge til noget en eller anden god gang. Vraget er formentlig identisk med tysk coaster "Gustav".
Med 2012 således skudt i gang, drønede vi vestover med solen i næsen, og var retur i havn omkring kl. 18, en stor oplevelse rigere.
Fotos: Jens Peter Henningsen, Frømandsklubben Helgoland
nolimitsdiving (c) 2012
