2012

Søndag den 15. april 2012
Vindstille, havblik, en dag i gode klubkammeraters selskab og et par nye vrag i kikkerten. Kan man ønske sig en bedre optakt til en god tur med ”Diva” ? Næppe..   Sådan var udgangspunktet for turen d. 15. april, der var planlagt til at gå til et, for os, endnu ikke dykket flyvrag NØ for Stevns, med mulighed for mere. Vi var René, Bay (skipper), Jens H, Thomaz, samt to gæstedykkere i form af Christian og Søren, som var mere end klar til at tage ud på bølgen grå og nyde livet.   Udturen springer vi let og elegant hen over, da den foregik begivenhedsløst. Efter 1,5 time var vi fremme ved positionen, og kunne se Stevns tone frem i horisonten. Køge Bugt var som et spejl, hvilket absolut hører til sjældenhederne. Det var meget fristende at tænke på alle de mange vrag der ligger udenfor Stevns og mellem Rødvig og Klintholm, og bare sejle videre, men det blev ved fristelsen. Frygt dog ej, de vrag (eller nogle af dem) er en del af planerne til senere i år og næste år og året efter og, og…   Vi startede eftersøgningen af det lille flyvrag, som Farvandsvæsenet havde fundet helt tilbage i 1995. Jeg havde i 2002 søgt forgæves efter vraget, men den position vi havde som udgangspunkt i dag, lå små hundrede meter fra den tidligere position. Så vi holdt ”tumman” og håbede på det bedste. Ikke længe efter kunne Bay fremtrylle et lille lodskud på ekkoloddet, og humørbarometeret steg omkring 100%. Endnu en rød cirkel kunne tegnes på søkortet.   Forkølelse, begyndende ondt i halsen og andre undskyldninger for at slippe for at slæbe udstyr, havde reduceret antallet af dagens dykkerhold til to. Men hvilke hold. Jens H og René røg derfor i som første hold, med klare instrukser om at totte bøjelinen op, og gøre den fast i noget solidt, så dagens andet hold, bestående af Christian og Søren, kunne blive ført direkte ned mod vraget uden de store dikke-darer. Det var en fornøjelse at se, at alt gik som planlagt. Blot 5 minutter efter at de to stifindere havde forladt overfladen, kunne vi se at bøjen blev trukket på plads som aftalt. Der var nu ikke så meget andet at gøre, end at få andet hold gjort helt klar og sendt i vandet. Som sagt så gjort, og snart forsvandt også de fra overfladen.   Så stod vi der, Bay og undertegnede. Set oppe fra dækket af ”Diva”, så sigten i vandet umiddelbart ud til at være fremragende. Man kunne uden problemer se dykkerne langt, langt nede af bøjelinen. Men vi var grounded, hvilket udløste et par ”øv” og ”suk”… men - vi er friske næste gang.   Efter de aftalte 30 minutter, var hold 1 i overfladen igen og aflagde rapport. Lille flyvrag, liggende på helt lys sandbund, med bunden opad. Forenden af fuselagen svært beskadiget, og halepartiet lå et stykke fra vraget. Samme beskrivelse blev gentaget af hold 2. Alt i alt et fint lille vrag, der kræver at man udviser forsigtighed og respekt under dykket, for ikke at ødelægge noget dernede.   Men der var flere planer og vrag på dagens program, så vi fik hurtigt skovlet noget kul ned i kedlerne, hvorefter ”Diva” stak afsted fra den faldne tysker.   Ikke langt derfra, havde jeg oplysninger om at der skulle ligge et nedsprængt og næsten sandgået 30-40 meters længde stålvrag ved navn ”Langeland”. Jeg må indrømme at jeg altid har tvivlet på denne position, da sonaroptagelserne samt beskrivelserne af dette vrag, passer 100 % med et andet vrag som vi fandt i 2002, et stykke syd for Flyveren. Måske af samme årsag blev det ikke til en helt så engageret eftersøgning, og vi fandt heller ikke vraget i denne omgang. Den blev markeret i vragregisteret som ”skal eftersøges med sonar”, til en anden god gang. Indtil det modsatte er bevist, hælder jeg dog fortsat til, at det er ”Langeland” som vi allerede har fundet for 10 år siden.   Så var der mere held et stykke derfra, hvor jeg i 2010 havde lokaliseret et meget nedbrudt trævrag, som muligvis kunne være historisk. Så det skulle vi selvfølgelig lige undersøge. Snart havde vi også dette vrag markeret med en vragbøje, og samme procedure gentog sig som ved Flyvraget.   Rapporterne om dette vrag lød på, at der var tale om et meget nedbrudt trævrag, der lå spredt over et stort område. Vraget bestod af spantrækker, spredt tømmer og et meget stort spil, der stod i den ene ende af vragområdet. Der var ingen tegn på last, maskine eller andet som kunne indikere identitet, alder eller anden herkomst. Også her bidrog dybden på 14 meter og en lys sandbund til et dyk, som gav det fulde overblik og nem orientering. Så endnu et af Køge Bugts mange trævrag blev undersøgt, med mulighed for et genvisit, hvis interessen er der en anden god gang.   Med alle ombord igen, satte vi fuld skrue nordpå, og udover at vi forsøgte at kæntre en hav-kajaksejler med ”Diva”s brølende kølvand, gik alt fredeligt for sig.   Endnu en rigtig god dag, i selskab med super klubkammerater, gamle venner og et par gode vrag. Vi ses næste gang.   Du kan se mere på Frømandsklubben Helgoland’s FB side, hvor der er uploaded 2 video’er fra disse vrag.	Fotos: No Limits Diving
nolimitsdiving (c) 2012
Retur