bgtitle.gif (16370 bytes)

Vrag

Sundet
"Livlig"
Vraget er en norsk brigantine, der forliste efter en kollision i 1898. Vraget er et af de mest kendte i området og formentlig bedst kendt for alle sine kulbriketter. Dybden på bunden er 16 meter og over vraget er der 13-14 meter.
 
"Rubina"
Dybden på bunden er 15 meter og over vraget er der 13 meter. Vraget er en lille svensk jagt der forliste i 1903, efter en kollision. I dag er der ikke så meget tilbage af vraget og dets størrelse gør, at det er hurtigt overset.
"Ceylon"
Et af Øresunds store trævrag. "Ceylon" var en bark på omkring 40 meters længde, og i dag står vraget NØ for Ven på 19-20 meters dybde. Skroget er rimelig intakt med kobberforhudning på. I agterenden rager agtertømmeret op til 14 meters dybde.
 
"Leda"
Bornholmsk motorgalease der endte sine dage vest for Ven. Vraget ligger i to dele, med stævndelen omkring 20 meter fra den øvrige vragdel. Der er mest tilbage i agterenden, hvor maskinen og murstenslasten er det som der er mest af at kigge på. Dybden er 18 meter.
"Robert"
Stort og meget spændende dampskibsvrag der rummer mange muligheder. Vraget ligger på 40 meters dybde, men rager op til 10 meter over havbunden. Dette er nok et af Øresunds mest spændende vrag.
 
"Sinne Nordfisk"
Moderne Skagen-trawler, der sank efter en kollision i 1978. Dybden er 24 meter og over vraget er der 16 meter. Dykkedybden på vraget er omkring 18-20 meter.
"Cimbria"
Dansk hjuldamper, der sank efter en kollision i 1858. Dybden er 18-20 meter. Spændende vrag fordi det er gammelt og rimelig intakt.