bgtitle.gif (16370 bytes)

"Robert"

Skitse af "Robert" fra Helsingborg Dagblad
Navn "Robert" (ex. "Harwarden")
Skibstype Dampskib
Byggeår og sted 1887 i West-Hartlepool
Byggemateriale Jern
Tonnage 1816 BRT. - 1167 NRT.
Længde 77,27 meter
Bredde 10,91 meter
Hjemsted / nationalitet Stockholm
Forliset
Mandag den 2. oktober 1905 kunne dagens aviser bringe nyheden om en stor søulykke i Øresund. Under overskriften "Hemsk sjøulycka i Øresund" bragte den svenske avis Øresundsposten en stor artikel om kollisionen mellem de to svenske dampere SS "Robert" og SS "Niord". Artiklen indeholdt bl.a. en førstehåndsberetning fra den eneste overlevende fra SS "Robert", tømmermanden Karl Edvard Andersson, der således blev en nøgleperson under opklaringen af årsagen til forliset. De følgende dage fulgte den ene artikel efter den anden om ulykken, artikler der mere eller mindre var baseret på antagelser og rygter. Det var først ved søforhøret i Helsingborg den 6. oktober, at kaptajnen og besætningen fra "Niord" officielt fik mulighed for at berette hvad der egentlig var sket om aftenen den 30. september 1905.
 
Kaptajn A. R. Wijk afgav som den første sin forklaring og vurdering af hændelserne, som førte til den voldsomme kollision, der fik så tragisk et udfald for "Robert" og dens besætning. SS "Niord" var på rejse fra Stettin og Malmö til Göteborg med stykgods og var afgået fra Malmö kl. 18.30. Kursen sattes op gennem Øresund, og navigeringen blev foretaget ved hjælp af pejlinger til svenske fyr. Kl. 21.10 passeredes Hakens fyr på Ven i en afstand af ca. ¼ sømil, hvorefter der styredes direkte mod Lappegrundens fyrskib.
 
Umiddelbart efter kursændringen sås fra "Niord" en modgående dampers top og styrbords lys omtrendt ¼ streg om bagbord. Den modgående damper viste sig senere at være "Robert" af Stockholm, som var på rejse fra Huelva til Stettin med svovlkis. Vejret var på dette tidspunkt klart og sigtbart, så enhver forhindring kunne derfor nemt overses. Ombord på "Niord" havde 2. styrmanden vagten, en matros stod ved roret, og udkiggen var på sin plads. På vej mod Ven lod 2. styrmanden lanternerne efterse en ekstra gang for at være sikker på, at "Niord" kunne ses af andre skibe. Alle forholdsregler var således truffet, for at forhindre muligheden for kollision.
 
"Robert" befandt sig, på dette tidspunkt, i forhold til "Niord" på en skærende kurs, hvilket gjorde, at damperen, kort tid efter at være blevet observeret fra "Niord", befandt sig på "Niord"s styrbords side. Dette gav imidlertid ikke anledning til uro ombord på "Niord", idet de to skibes kurser på dette tidspunkt ville føre til, at de ville passere hinanden i god afstand.
Begge skibe fortsatte et stykke tid på deres kurser, men da "Robert" var 4 streger om styrbord, ændrede den pludselig retning og viste kort efter sit bagbords sidelys. Der var nu overhængende fare for en kollision, og "Niord" afgav øjeblikkeligt styrbords signal med dampfløjten, samtidigt med at roret lagdes hårdt styrbord.
 
Kaptajn Wijk havde haft et ærinde under dæk og var netop gået ind i navigationsrummet, hvor han havde taget dagens avis frem, da dampfløjten lød. Han begav sig øjeblikkelig op på broen, hvor han så, at en kollision var umiddelbart forestående. I et sidste forsøg på at undgå ulykken, var "Niord" i færd med at foretage et hårdt styrbords drej, og da kaptajnen kom på broen, beordrede han straks maskinen "fuld kraft bak". Ordren nåede dog aldrig at blive udført, idet de to skibe i det samme ramte hinanden. "Niord" stødte voldsomt sin stævn ind i "Robert"s bagbords side lidt foran midtskibs. På grund af "Robert"s høje fart, flængedes pladeklædningen til et godt stykke agten for midtskibs. "Niord" selv fik stævnen helt knust, men gled hurtigt fri og kom således til at ligge agten for "Robert".
 
Umiddelbart efter kollisionen gik tingene meget stærkt. "Robert", der var blevet ramt midtskibs i skibets mest sårbare sektion, begyndte straks at synke. Indenfor et minut efter kollisionen forsvandt skibet i bølgerne med stævnen først. I den korte tid, der gik inden skibet forsvandt, hørtes kun en eneste stemme fra "Robert", der råbte "kom langsides af os". Derefter hverken hørtes eller sås mere til "Robert" eller dens besætning.
 
Ombord i "Niord" havde kaptajnen så hurtigt det kunne lade sig gøre, kommanderet maskinen "stop" , men da der ikke havde været tid til at foretage sig ret meget, kunne der intet udrettes for at komme besætningen på "Robert" til undsætning. Antagelig opholdt de fleste sig under dæk i deres kahytter og havde ingen mulighed for at blive reddet.
 
Kun en person blev fundet imellem strømhvirvlerne og vragrester, der flød på overfladen. Det var tømmermanden Andersson, som blev optaget af en redningsbåd og straks bragt ombord på "Niord". Denne blev på ulykkesstedet til kl. ca. 22 om aftenen, uden at have set noget til den øvrige del af besætningen fra "Robert". "Niord", der havde fået knust det meste af sin stævn, afgik mod Helsingborg for at blive repareret.
 
"Robert"s tømmermand, Andersson, havde opholdt sig under dæk og skulle netop til at gå i køjen, da kollisionen indtraf. Han hørte et forfærdeligt brag og skyndte sig op af trapperne og fandt hurtigt ud på dækket. Her var hans første tanke at finde et redningsbælte, og da han var på vej op midtskibs, erindrede han, at alle "Robert"s redningsmidler befandt sig i agterenden. På vej mod agterenden hørte han et råb "spring til redningsbådene", men han så ingen af de øvrige besætningsmedlemmer, før han selv sprang overbord og blev suget med ned af det synkende skib.
 
Han kom dog efter nogen tid op til overfladen igen og blev hurtigt set af besætningen fra "Niord". Manden, der var 27 år gammel, var tydeligt rystet efter oplevelsen. Ingen af de øvrige 19 ombordværende nåede at slippe fra "Robert" med livet i behold.
Vraget
"Robert" ligger med stævnen i retning 212°. Dybden på bunden i agterenden er ca. 40 meter. Mindste dybde over vraget findes i agterenden over ratstammen, hvor dybden er ca. 28 meter. Agterenden er samtidig et udmærket udgangspunkt for dykning på vraget, idet der her er gode muligheder for at binde et dykkerskib fast, og desuden er der som regel også rimelig lyst. Når man befinder sig i agterenden, skal man gøre sig selv den tjeneste at svømme ud over rælingen og ned på bunden. Hernede sidder skibets flotte og store 4-bladede skrue, som er et meget flot syn.
Oppe på dækket er der mange muligheder for spændende oplevelser.
Brobygningen, som er delvis sammenfaldet er specielt et af de steder som der godt kan bruges tid på at kigge nærmere på. Eftersom sigten til tider ikke er særlig god, skal man naturligvis være ekstra forsigtig på sin færd rundt på vraget. Man skal huske en god og kraftig lygte så man rigtig kan få set ind i de mange spændende steder der er på dette vrag. En anden ting som man skal være opmærksom på er de mange fiskeliner som i tidernes løb har fæstnet sig i vraget.
 
Læs mere om dykning på "Robert".
"Robert"

 

 

 

"Robert"

 

 

 

Foto: Henrik Manley (c) 2001