bgtitle.gif (16370 bytes)

"Nicomedia"

SS "Nicomedia"
Navn "Nicomedia"
Skibstype Dampskib
Byggeår og sted 1901 i Westhartlepool af William Gray & Co LTD. Byggenr. 634
Byggemateriale Jern
Tonnage 4391 BRT. - 2796 NRT. - 7420 T.DW.
Længde 117,20 meter
Bredde 15,90 meter
Hjemsted Hamburg
Forliset
"Nicomedia" var den engelske ubåd "E-19"s sidste mål, den legendariske oktoberdag i 1915.
Skibet blev opbragt og sænket mandag d. 11. oktober 1915 i farvandet sydøst for Öland. Da officererne fra den engelske ubåd bordede det tyske fragtskib, blev de budt på engelsk øl. Englænderne og tyskerne drak deres øl ud, hvorefter "Nicomedia"s besætning fik lov til at gå i redningsbådene med nogle enkelte af deres ejendele. Det var jo trods alt krigstid. Imens placerede englænderne en række sprængladninger i lastrummene og bundventilerne åbnedes så havet kunne gøre sin del. "Nicomedia" forsvandt i dybet kl. 20.30.
Vraget
Dybden på bunden er 39 meter og mindste dybde målt over brobygningen er 24 meter. Vraget kan dykkes på 30-33 meter, hvis man ikke vil på bunden.

"Nicomedia" er intet mindre end et imponerende stort vrag, og minder om "Bonita" ved Trelleborg. Bakken er fyldt med spændende rum som der kan undersøges og helt ude i stævnen hænger begge skibets ankre stadig i sine klyds. Det er et meget flot syn at ligge i frit vand og kigge ind på stævnen som tårner sig mere end 10 meter op over havbunden. Oppe på bakken står der et par store ankerspil.

På turen mellem bakken og brobygningen passerer man i alt 3 store lastrum med tilhørende spil. Der er i det hele taget et meget stort antal lossespil på dette vrag.

Brobygningen er helt intakt og det er muligt at komme ind de fleste steder. Maskinrummer er også et besøg værd. Man kan ligge på toppen af maskinen i 30 meters dybde og lyse ned i maskinrummet. Spændende leidere og gange leder ned i dybet, og der er sikkert mange interessante ting at kigge på og lede efter hernede endnu.

Agten for broen er der yderligere 2 lastrum. Agterenden er knust, og ligger spredt ud på havbunden omkring vraget. Da skibet sank har det slået agterenden hårdt i bunden, hvorved skibets agterende er blevet knust. Man kan derfor svømme ind agterfra og ind i selve vraget. Skruen sidder stadig på vraget, men skruebladene er væk.
Se side scan optagelse