bgtitle.gif (16370 bytes)

"Director Reppenhagen"

SS "Director Reppenhagen"
Navn "Director Reppenhagen"
Skibstype Dampskib
Byggeår og sted 1893 i Stettin af Actiengesellschaft "Vulcan". Byggenr. 206
Byggemateriale Jern
Tonnage 1683 BRT. - 1036 NRT.
Længde 79,40 meter
Bredde 11,00 meter
Hjemsted Stettin
Forliset
"Director Reppenhagen" blev opbragt et sted mellem kl. 15 og 16, mandag d. 11. oktober 1915, af den engelske ubåd "E-19". Den tyske besætning blev overført til det svenske skib "Martha", hvorefter bundventilerne åbnedes og skibet begyndte at synke. Kl. 17.15 forsvandt skibet i dybet. "Martha" overførte besætningen til et tysk vagtskib ved Drogden, syd for Amager.
Vraget
Dybden på bunden er 36 meter. Dæksdybde er 33 meter. Dybden på bakken er 28,5 meter.

Et superspændende og meget flot vrag. Minder meget om "Ares" ved Trelleborg. Bakken er lille og hurtigt overset. Derefter følger 2 mindre lastrum hvorefter man kommer frem til brobygningen. Og det er her man skal bruge sin dykketid.

Brobygningen består af et utal af rum som man kan gå på opdagelse i. Indenfor er der stadig mængder af inventar, skuffer og skabe, hylder m.m. som engang indeholdt besætningens ejendele. Broens hovedattraktion er Kaptajn Spiegels salon, hvor man kan kan komme ind via et skylight på forsiden af broen.

Agterenden er brækket fra vraget og ligger væltet bagover således at det er svært at se om der stadig er skrue på endnu. Man kan lige akkurat ane skibets ror men så heller ikke meget mere. Inde i brudstedet ligger der inventar og andre spændende ting og sager.

På bunden i bagbords side, udfor brobygningen, ligger en af skibets redningsbåde. Helt intakt ! Skibets 4-bladede reserveskrue ligger i styrbords side i skibets agterende.