bgtitle.gif (16370 bytes)

PADI Enriched Air Nitrox Diver

Introduktion

Dykker du ofte til mellem 20 og 30 meter, og vil du gerne have mere tid i vandet end du har nu ? Vil du gerne have et kortere overfladeinterval mellem gentagne dyk og derved have mulighed for at få flere dyk på dykkerture ? Har du fået interesse for teknisk dykning ?  
 
Kan du svare ja til bare et af ovenstående spørgsmål er der ingen tvivl om, at du vil få både glæde og gavn af, at blive certificeret som nitroxdykker.
 
Nitrox er ikke, som det først blev udråbt til, en vidunderblanding hvormed man kan dykke dybt. Nitrox giver en række umiddelbare fordele, men har også begrænsninger. På PADI Nitrox kurset gennemgås hvorledes man planlægger og udfører nitroxdyk med blandinger fra 22 % til 40 %, og vi ser på begrænsninger, potentielle risici og faremomenter, som er nødvendige at have kendskab til som nitroxdykker.
 
Igennem et intensivt kursusforløb lærer du de teoretiske forudsætninger, der er nødvendige at besidde for, at du kan anvende nitrox korrekt og sikkert. I kurset indgår også en praktisk del, hvori du bl.a. lærer at identificere, mærke og måle nitroxblandinger. Du vil også lære om det udstyr der anvendes til nitroxdykning, og hvilke krav der er til enkelte dele af udstyret. Endelig er der inkluderet 2 dyk i åbent vand, hvor vi afprøver de teoretiske og praktiske færdigheder.
Materialer
Teorilektion
Teoriprøve
Åbentvandslektion
Optagelseskrav

nolimitsdiving (c) 2012

Retur