Projekt Pionier - sikkerhed

bgtitle.gif (16370 bytes)

Projekt SS "Pionier"

Sikkerhed

English Deutsch

Den del af projektet som vi lagde størst vægt på var at sikkerheden omkring dykningerne var helt til top. Projektets målsætning var, at der ikke måtte ske et eneste uheld. Det tog derfor lang tid at gennemgå dykningerne trin for trin og få identificeret de faser hvor der kunne opstå problemer. Men lidt efter lidt fik vi gennemarbejdet vores sikkerheds-setup og fandt til sidst frem til en løsning, som vi selv syntes, var af meget høj standard.

Sikkerheds-setup

Hele kernen i projektets sikkerheds-setup ligger i Dive Supervisor funktionen. Denne har ansvaret for planlægning og gennemførslen af dykningerne. Til sin rådighed har han 3 bådfører, der har hver sin gummibåd. Til hver gummibåd findes der dersuden en standby dykker der kan yde assistance til trimixdykkerne når de kommer i overfladen.

Under dykket havde de to trimixhold hver sin personlige hjælpedykker som assisterede trimixdykkerne fra omkring 40 meters dybde og op til overfladen. Hjælpedykkerne befandt sig hos trimixdykkerne gennem det meste af dekompressionsdelen af dykket og overvågede at gasskiftene skete uden problemer og at der var tilstrækkelig med gas til at gennemføre dekompressionen.

Som backup udstyr havde vi planlagt at placere en 15 liters flaske med trimix ved vraget men denne løsning blev droppet da den ikke viste sig teknisk mulig.

Hjælpedykkerne havde ekstra EAN30 i sine flasker til at trimixholdet kunne benytte dette i tilfælde af udstyrsdefekt under opstigningen. Under sidste del af dekompressionen i 6 meters dybde, var der som ekstra sikkerhed udlagt ekstra 15 liters flasker med ren 100% oxygen. På denne måde var der rigeligt med gas til at trimixdykkerne kunne klare sig igennem den lange dekompression.

Dykkerplanlægning

Vi mente ikke at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt eller helbredsmæssigt sundt at foretage trimixdyk en hel uge i træk. For at indbygge en komfortabel sikkerhedsmargin besluttede vi, at der kun ville blive foretaget trimixdyk i maximalt to efterfølgende dage. Herefter blev der indlagt en hviledag, hvor trimixdykkerne dels kunne restituere sig og dels blive fuldstændig afgasset.

Den enkelte trimixdykker kunne derfor i bedste fald maximalt få 6 trimixdyk på vraget, og der var ialt planlagt 30 trimixdyk. Antallet af trimixdykninger blev således valgt udfra et sikkerhedsmæssigt perspektiv samt udfra en vurdering af, hvor mange dykninger der er nødvendige for at projektets fomål er opnået.

På hviledagene havde hjælpedykkerne mulighed for at komme ud og dykke på vrag, som de valgte efter eget ønske. På den måde forsøgte vi at dele sol og vind lige, så alle fik noget dykkermæssigt ud af at deltage på projektet.

Backup udstyr

På kritiske steder iværksatte vi en række sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at en eventuel fejl på udstyr eller en svigtende luftforsyning ikke fik en fatal effekt. For at sikre tilstrækkelig luftforsyning under hele dykningen bar trimixdykkerne selv den luft, der skulle anvendes.

Under opstigningen var der udlagt ekstra luftforsyninger i tilfælde af regulator svigt. Fra 40 meters dybde og op til 6 meters dekostoppet var hjælpedykkerne til stede og parate til at yde øjeblikkelig assistance. Mængden af udstyr var således tilpasset, at der altid fandtes en backup del i tilfælde af, at en primær del svigtede.

nolimitsdiving (c) 1999-2004

Retur

Den del af projektet som vi lagde størst vægt på var at sikkerheden omkring dykningerne var helt til top. Projektets målsætning var, at der ikke måtte ske et eneste uheld. Det tog derfor lang tid at gennemgå dykningerne trin for trin og få identificeret de faser hvor der kunne opstå problemer. Men lidt efter lidt fik vi gennemarbejdet vores sikkerheds-setup og fandt til sidst frem til en løsning, som vi selv syntes, var af meget høj standard.
Sikkerheds-setup
Hele kernen i projektets sikkerheds-setup ligger i Dive Supervisor funktionen. Denne har ansvaret for planlægning og gennemførslen af dykningerne. Til sin rådighed har han 3 bådfører, der har hver sin gummibåd. Til hver gummibåd findes der dersuden en standby dykker der kan yde assistance til trimixdykkerne når de kommer i overfladen. Under dykket havde de to trimixhold hver sin personlige hjælpedykker som assisterede trimixdykkerne fra omkring 40 meters dybde og op til overfladen. Hjælpedykkerne befandt sig hos trimixdykkerne gennem det meste af dekompressionsdelen af dykket og overvågede at gasskiftene skete uden problemer og at der var tilstrækkelig med gas til at gennemføre dekompressionen. *Som backup udstyr havde vi planlagt at placere en 15 liters flaske med trimix ved vraget men denne løsning blev droppet da den ikke viste sig teknisk mulig.* Hjælpedykkerne havde ekstra EAN30 i sine flasker til at trimixholdet kunne benytte dette i tilfælde af udstyrsdefekt under opstigningen. Under sidste del af dekompressionen i 6 meters dybde, var der som ekstra sikkerhed udlagt ekstra 15 liters flasker med ren 100% oxygen. På denne måde var der rigeligt med gas til at trimixdykkerne kunne klare sig igennem den lange dekompression.
Dykkerplanlægning
Vi mente ikke at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt eller helbredsmæssigt sundt at foretage trimixdyk en hel uge i træk. For at indbygge en komfortabel sikkerhedsmargin besluttede vi, at der kun ville blive foretaget trimixdyk i maximalt to efterfølgende dage. Herefter blev der indlagt en hviledag, hvor trimixdykkerne dels kunne restituere sig og dels blive fuldstændig afgasset. Den enkelte trimixdykker kunne derfor i bedste fald maximalt få 6 trimixdyk på vraget, og der var ialt planlagt 30 trimixdyk. Antallet af trimixdykninger blev således valgt udfra et sikkerhedsmæssigt perspektiv samt udfra en vurdering af, hvor mange dykninger der er nødvendige for at projektets fomål er opnået. På hviledagene havde hjælpedykkerne mulighed for at komme ud og dykke på vrag, som de valgte efter eget ønske. På den måde forsøgte vi at dele sol og vind lige, så alle fik noget dykkermæssigt ud af at deltage på projektet.
Backup udstyr
På kritiske steder iværksatte vi en række sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at en eventuel fejl på udstyr eller en svigtende luftforsyning ikke fik en fatal effekt. For at sikre tilstrækkelig luftforsyning under hele dykningen bar trimixdykkerne selv den luft, der skulle anvendes. Under opstigningen var der udlagt ekstra luftforsyninger i tilfælde af regulator svigt. Fra 40 meters dybde og op til 6 meters dekostoppet var hjælpedykkerne til stede og parate til at yde øjeblikkelig assistance. Mængden af udstyr var således tilpasset, at der altid fandtes en backup del i tilfælde af, at en primær del svigtede.