bgtitle.gif (16370 bytes)

- 1904 Project SS Norge 2004 -

Historien om Danmarks Titanic

English English version Deutsch

Deutsch ausgabe
I foråret 2004 afvikles den officielle 100 års mindeekspedition til vraget af SS Norge. Ekspeditionen har deltagelse fra Storbritannien, Danmark og Amerika, og ledes af den britiske dykker og historiker Kevin Heath. No Limits Diving deltager som det danske dykkerhold, og skal udover at deltage i undersøgelsen af vraget, også stå for en række videooptagelser af vraget.
 
I de tidlige morgentimer den 28. juni 1904, grundstødte den danske DFDS damper SS Norge i farvandet udfor Rockall. Rockall ligger 500 km fra den nærmeste engelske kyst, langt ude i Atlanterhavet. Med en højde på kun 20 meter over havets overflade og en omkreds på 100 meter, er Rockall et af de arealmæssigt mindste og mest isolerede steder på verdenskortet. I denne fjerne del af Atlanterhavet, fandt SS Norge og mere end 600 mennesker sit sidste hvilested.
 
Efter kollisionen, blev skibet sejlet fri af forhindringen, men dette var kun med til at forværre situationen for skibet og dets mange ombordværende. Vandet begyndte hurtigt at strømme ind i forskibet, og i løbet af ganske få minutter indså kaptajnen at skibets skæbne var beseglet. Norge var ved at synke, og det gik stærkt. Besætningen begyndte desperat at redde passagerne, så godt som det nu lod sig gøre. Redningsbådene havde nemlig kun plads til 251 personer, og yderligere 30 kunne reddes i skibets redningsflåde. Men dette betød at 514 personer ville blive efterladt uden nogen form for redning. Det var stort set Titanic historien om igen, bortset fra, at Norges forlis skete 8 år tidligere. Havde Titanics konstruktører lært af Norges forlis, kunne mange menneskeliv ombord på luksuslineren måske have været reddet.
 
I de dramatiske minutter hvor skibet sank, beretter om tragiske historier hvor familier blev helt eller delvist udslettet og den enkeltes desperate kamp for overlevelse efter den sidste redningsbåd var sat i vandet. Mindre end 20 minutter efter kollisionen, sank Norge og mere end 600 personer omkom. 100 år efter er Norges forlis stadig den største og mest omfattende skibskatastrofe, som har ramt dansk søfartshistorie.

nolimitsdiving (c) 2004

Retur