bgtitle.gif (16370 bytes)

Projekt Køge Bugt

Torsdag den 31. august 2000  
Dagens mål var at få fortsat undersøgelsen af det vrag som vi kalder for "Jimmy's Knold". Vraget blev fundet tilbage i 1997 men blev først besøgt i juli 2000. Vi sejlede fra Brøndby havn og nåede efter 2 timers sejlads frem til vraget. Her begyndte vores navigator at få nogle meget grimme signaludfald. Typisk når man skal finde en knold på 8 meters længde ude i havet ! Vi brugte de følgende to timer på at få instrumenterne til at makke ret og fik da også liv i GPS'en igen. Efter endnu et stykke tids eftersøgning, havde vi noget på loddet der "lignede noget".
 
Thomas og Ole Jørgensen trak i udstyret for at gå ned og se om det var det lille vrag vi havde fundet. På bunden kunne vi i tusmørket konstatere at der ikke var noget vrag. Så vi vendte hurtigt næsen op mod overfladen igen. Her snakkede vi et kort øjeblik om at dykke på et andet vrag som lå lige i nærheden, men det var efterhånden blevet så mørkt at vi droppede det og sejlede hjemad igen. Vi var i havn igen kl. 22.30 efter en god dag i Bugten. Vi forsøger i næste uge igen hvis elektronikken er til det.
Jimmy's Knold

nolimitsdiving (c) 2000-2004