bgtitle.gif (16370 bytes)

Projekt Køge Bugt

Søndag den 22. juli 2000  
Denne dag besøgte vi "Jimmy's Knold" og dagens dykkere var Christian og Thomas. Vraget er ikke ret stort. Så selvom vi havde lokaliseret vraget i 1997, måtte vi bruge en del tid på at finde det igen. Til sidst lykkedes det og vi gik i vandet. Det var første gang vi skulle dykke på vraget, så vi var naturligvis spændte på hvad der ville møde os nede på havbunden.
 
Dybden på bunden blev med dykkecomputer målt til 17,0 meter og mindste dybden over vraget måltes til 15,3 meter.
 
Vraget fandtes orienteret med stævndelen i retningen NV. Selve vragdelen bestod næsten udelukkende af en murstenslast med ganske lidt af vraget tilbage.
Vraget favnedes til en længde af ca. 8 meter og en bredde på ca. 3 meter. Foran den NV-lige del af vraget stod et anker i bunden. Dette blev renset af og fremstår komplet med ankerring, ankerstok og ankerflige.  Der blev optaget et par af murstenene fra lasten til hjælp til datering af vraget. I den agterste del af vraget er der også en smule tømmer at se. Men det meste af det af vraget der er tilbage ligger dækket til nede i bunden. Efter 35 minutters dykketid gik vi op igen.
Jimmy's Knold

nolimitsdiving (c) 2000-2004