Öland 2006
- Ubådsmassakren, 1.-3. september 2006
- Endelig oprandt dagen for No Limits turen til Öland og Ubådsmassakren. Vi samledes ved No Limits Diving fredag eftermiddag, og da alt var pakket kørte vi mod Sandhamn, hvor dykkerskibet efter planen lå og ventede på os. Efter at ”bilmonsteret” var blevet kigget efter af de svenske toldere ved passagen af Øresundsbroen, var det tid til et par ”pit-stops” hvor der først blev provianteret slik, sodavand og andet godt til den kommende weekend. Næste stop blev gjort ved en motorvejs-diner som blev lænset for 9 x Pyt-i-pande og 1x vegatarmad. Herefter fik vi fart på kortegen og ankom til Sandhamn omkring kl. 21.30, hvor M24 besætningen (Peter og Eva) bød os velkommen.
- Først fik vi en grundig instruktion i skibets redningsmateriel, så alle var klar over hvad der skulle ske hvis uheldet var ude. Derefter blev vi installeret i vores køjer og fik pakket lidt ud inden morgendagens første dyk.
- Lørdag havde vi bestilt morgenmad kl. 8, og besætningen havde da gjort alt klart til os. Fantastisk service. De fleste (dog ikke undertegnede) havde da allerede været i gang et stykke tid, og da jeg som en af de absolut sidste kom på dækket med morgenhår og søvn i øjnene, stod alle 10 flaskesæt fastgjort på grejbænken, topgejlet og monteret med udstyr, klar til dykning. Alle var tændte, nu skulle der dykkes. Det blæste lidt, men ikke mere end at vi snart stævnede ud mod det største af vragene fra Ubådsmassakren, SS ”Nicomedia”. Sejltiden var 1 ½ time så vi var snart fremme og begyndte omklædningen.
- Besætningen stod for dykkerledelsen, så det var nemt for os må man sige. Når et hold var klar meldte man den planlagte maximale bundtid til dykkerlederen Eva, hvorefter man gik i vandet. Der var udlagt en fast bøje på vraget, så der skulle ikke engang bindes på før der kunne dykkes. Vi kom ned på toppen af vragets brobygning, hvor der var gjort fast i et spil i styrbords side. Sigten var 8-10 meter, så man kunne bestemt ikke klage. Der løb en svag strøm fra stævnen mod agterenden, men ikke noget der udgjorde et problem.
- Kasper og jeg svømmede henover brobygningen mod stævnen og tog os et kig ned i det store maskinrum. Derfra svømmede vi videre fremad mod stævnen og fandt et hul ind i forsiden af brobygningen som lokkede. Vi svømmede ind, og kunne konstatere at der er sket en del siden vi var der sidste gang. Det meste indenfor i vraget var styrtet sammen, bl.a. manglede der et par vægge her og der, men det gjorde blot navigeringen lidt lettere. Tilbage ved spillet mødte vi nogle af de andre hold, som var på vej op ad ankertovet. Da vi havde forskellige dykkeprofiler, skilte vores veje her, og Kasper fortsatte sin tur rundt på vraget, mens jeg begyndte turen op til overfladen. Efter det obligatoriske sikkerhedsstop, stod jeg snart efter igen på dækket af skibet.
- Knap nok havde jeg fået udstyret af, før Peter koblede fyldeslangen til dobbeltsættet og blev flaskerne fyldt igen. Dragten blev krænget af hvorefter jeg hørte et råb ”der er mad…”. Det var næsten som en live-aboard i Rødehavet. Med næsten mener jeg, at den eneste forskel lå i at havet ikke var blåt (heldigvis). Efter frokost var det tid til en tur i køjen inden dagens 2. dyk. Da overfladetiden var ”udstået”, gik vi i vandet igen. Denne gang havde vi planlagt en lidt længere dykkertid end på første dyk, og målet var at få set stævnen og så meget af den øvrige del af vraget som muligt.
- Vi kom igen ned på broen og satte kursen mod stævnen. ”Nicomedia” er et meget stort vrag, og alt man ser har tilsvarende kæmpe-dimensioner. Foran broen passerer man 3 lastrum, spil og lastebomme der ligger væltet tværs hen over vraget, inden man når frem til bakken. Stævnen står knivskarp og lodret op og ned, og begge ankre sidder stadig i deres klyds. På grund af strømmen, gik turen mod agterenden noget nemmere end modsat, og der var da også lige tid til at kigge lidt på noget bestik, som lå på toppen af broen i styrbords side af vraget. En lille t-ske så dagens lys, på bagsiden kunne man læse teksten ”Messe”. Lidt sjovt at tænke på, at der er en som engang har brugt denne ske for 91 år siden. Opstigningen gik uden problemer, og efter 7 minutters deko, kunne vi endnu engang kravle ombord i dykkerskibet. Da alle mand var oppe igen, satte vi kursen imod land, mens dagens dykninger blev diskuterer livligt. Det havde været en fed dag !
- Søndag havde vi planlagt at dykke på SS ”Director Reppenhagen”, men det blæste kuling 14 m/sek, så dykningen blev helt og aldeles aflyst. Så efter tidlig pakning, takkede vi af for en god tur, og kørte hjemover igen. Surt, men vejret var bare ikke 100% med os denne gang.
nolimitsdiving (c) 2006
