Trip report - Øland 2002

bgtitle.gif (16370 bytes)

Ubådsmassakren 2002

Søndag d. 21.4
English

Ölands ekspeditionen 2002 startede søndag morgen i høj flot solskin og havblik. Vi skulle i løbet af de næste 6 dage, besøge vragene fra Ubådsmassakren i 1915. En historisk hændelse hvor den engelske ubåd "E19" på en enkelt dag, sænkede ikke mindre end 4 tyske dampskibe.

Dagens destination og ekspeditionens første vrag, var dampskibet SS "Nicomedia" på 4.300 BRT og 117 meters længde. Efter et par timers sejlads, lykkedes det os forholdsvist hurtigt at lokalisere vraget, som på det højeste sted loddede imponerende 14 meter ! Af ekkoloddet at dømme, var der ingen tvivl om at det var et meget stort vrag som lå på bunden, 40 meter under os.

Anders (alias AØ) og jeg skulle binde på vraget, så vi fik hurtigt dykkerudstyret på og sprang fulde af forventninger i den kølige Østersø. Neddykningen gik stille og roligt og allerede i 14 meters dybde kunne vi skimte vraget under os. Det var et imponerende syn da vi et øjeblik efter landede på taget af "Nicomedia"s brobygning. Vraget virkede umiddelbart intakt og hvor man end kiggede hen, stod der store massive lossespil. Det var derfor ingen sag for AØ, at finde et egnet sted at binde ankertrossen fast i og 1 minut efter "touch-down" var der bundet på.

Vi svømmede roligt hen over det kæmpe dæk og videre ned mod det, som vi snart fandt ud af var agterenden. På vejen kom vi forbi adskillige lastrum, spil, lastebomme og andet godt som tidligere havde stået på dækket. Dimensionerne på grejet svarede meget til det vi tidligere havde set på både "Bonita" og "Norderney", og "Nicomedia" stod ikke tilbage for nogle af førnævnte vrag. Hverken på oplevelser eller bevaringstilstand.

Agterenden var helt knust. Skibet må være sunket med agterenden først og re blevet helt smadret da det ramte bunden. Igennem tærehullerne i dækket fik jeg øje på den enorme skibsskrue, eller rettere resterne af den.

Skruebladene var væk og kun akslen og knoppen sad tilbage. Vi begyndte nu vores tur tilbage til ankertovet, da tiden efterhånden var ved at løbe ud for os. På turen tilbage til tovet lå vi 5-6 meter over vraget og nød at sigten tillod os at se vraget lidt fra oven. Samtidig vandt vi lidt ekstra tid som følge af den lavere dybde. Efter 25 minutter begyndte vi opstigningen til første dekostop. Første dyk på Ubådsmassakren var gennemført og det havde været ubeskrivelig godt.

Det var en fantastisk fornemmelse at komme tilbage til overfladen igen. Helt vindstille og ikke så meget som en krusning på vandet. Varmen og solen slog os i møde da vi igen stod på dækket og efter et koldt dekostop var det tiltrængt. Selvom det havde været koldt, var det alligevel svært at beskrive hvor godt det føltes efter sådan et dyk.

Efter at have aflagt rapport til de øvrige dykkerhold kom der fart i dykningerne. Alle havde vist nogle gode dyk på vraget, som vi blev enige om godt kunne tåle mere end blot et enkelt besøg. Der er til mange dyk på "Nicomedia". Mens der blev dykket færdig, begyndte vi at fylde nitrox til dagens andet dyk. Efter et par timer var vi klar til at dykke igen, og det kunne ikke gå hurtigt nok.

På dagens andet dyk var det planen at se forskibet. Som på første dyk kom vi ned på brobygningen og satte kursen mod stævnen. På den 60 meter lange svømmetur, kom vi forbi 2 store lastrum og endnu en række kæmpestore spil. Helt fremme i stævnen undersøgte vi bakken og her var det muligt at komme ind i de mange rum. De indeholder sikkert stadig spændende ting fra skibets tid. I stedet for at svømme derind, valgte vi at svømme udenfor på selve bakken og helt ud i stævnen for at se skibets store ankre, som stadig sidder på deres oprindelige pladser. Vragets stævn står lodret og tårner sig op fra 40 meters dybde. Et imponerende syn. Snart lå vi igen på ankertovet og nød de sidste detaljer fra vraget, mens vi steg op til dagens sidste dekompression.

Dagen sluttede som den var begyndt, med solskin og havblik alt imens vi tøffede mod Grönhögen, som skulle være vores "hjem" den næste uge. Ekspeditionen havde fået den bedst mulige start og det var med spænding at vi så frem til de kommende dage. Ville vejrudsigten holde ?

(c) nolimitsdiving 2002

*Ölands ekspeditionen 2002 startede søndag morgen i høj flot solskin og havblik.* Vi skulle i løbet af de næste 6 dage, besøge vragene fra Ubådsmassakren i 1915. En historisk hændelse hvor den engelske ubåd "E19" på en enkelt dag, sænkede ikke mindre end 4 tyske dampskibe. Dagens destination og ekspeditionens første vrag, var dampskibet SS "Nicomedia" på 4.300 BRT og 117 meters længde. Efter et par timers sejlads, lykkedes det os forholdsvist hurtigt at lokalisere vraget, som på det højeste sted loddede imponerende 14 meter ! Af ekkoloddet at dømme, var der ingen tvivl om at det var et meget stort vrag som lå på bunden, 40 meter under os. Anders (alias AØ) og jeg skulle binde på vraget, så vi fik hurtigt dykkerudstyret på og sprang fulde af forventninger i den kølige Østersø. Neddykningen gik stille og roligt og allerede i 14 meters dybde kunne vi skimte vraget under os. Det var et imponerende syn da vi et øjeblik efter landede på taget af "Nicomedia"s brobygning. Vraget virkede umiddelbart intakt og hvor man end kiggede hen, stod der store massive lossespil. Det var derfor ingen sag for AØ, at finde et egnet sted at binde ankertrossen fast i og 1 minut efter "touch-down" var der bundet på. Vi svømmede roligt hen over det kæmpe dæk og videre ned mod det, som vi snart fandt ud af var agterenden. På vejen kom vi forbi adskillige lastrum, spil, lastebomme og andet godt som tidligere havde stået på dækket. Dimensionerne på grejet svarede meget til det vi tidligere havde set på både "Bonita" og "Norderney", og "Nicomedia" stod ikke tilbage for nogle af førnævnte vrag. Hverken på oplevelser eller bevaringstilstand.
Agterenden var helt knust. Skibet må være sunket med agterenden først og re blevet helt smadret da det ramte bunden. Igennem tærehullerne i dækket fik jeg øje på den enorme skibsskrue, eller rettere resterne af den. Skruebladene var væk og kun akslen og knoppen sad tilbage. Vi begyndte nu vores tur tilbage til ankertovet, da tiden efterhånden var ved at løbe ud for os. På turen tilbage til tovet lå vi 5-6 meter over vraget og nød at sigten tillod os at se vraget lidt fra oven. Samtidig vandt vi lidt ekstra tid som følge af den lavere dybde. Efter 25 minutter begyndte vi opstigningen til første dekostop. Første dyk på Ubådsmassakren var gennemført og det havde været ubeskrivelig godt.
Det var en fantastisk fornemmelse at komme tilbage til overfladen igen. Helt vindstille og ikke så meget som en krusning på vandet. Varmen og solen slog os i møde da vi igen stod på dækket og efter et koldt dekostop var det tiltrængt. Selvom det havde været koldt, var det alligevel svært at beskrive hvor godt det føltes efter sådan et dyk. Efter at have aflagt rapport til de øvrige dykkerhold kom der fart i dykningerne. Alle havde vist nogle gode dyk på vraget, som vi blev enige om godt kunne tåle mere end blot et enkelt besøg. Der er til mange dyk på "Nicomedia". Mens der blev dykket færdig, begyndte vi at fylde nitrox til dagens andet dyk. Efter et par timer var vi klar til at dykke igen, og det kunne ikke gå hurtigt nok.
På dagens andet dyk var det planen at se forskibet. Som på første dyk kom vi ned på brobygningen og satte kursen mod stævnen. På den 60 meter lange svømmetur, kom vi forbi 2 store lastrum og endnu en række kæmpestore spil. Helt fremme i stævnen undersøgte vi bakken og her var det muligt at komme ind i de mange rum. De indeholder sikkert stadig spændende ting fra skibets tid. I stedet for at svømme derind, valgte vi at svømme udenfor på selve bakken og helt ud i stævnen for at se skibets store ankre, som stadig sidder på deres oprindelige pladser. Vragets stævn står lodret og tårner sig op fra 40 meters dybde. Et imponerende syn. Snart lå vi igen på ankertovet og nød de sidste detaljer fra vraget, mens vi steg op til dagens sidste dekompression. Dagen sluttede som den var begyndt, med solskin og havblik alt imens vi tøffede mod Grönhögen, som skulle være vores "hjem" den næste uge. Ekspeditionen havde fået den bedst mulige start og det var med spænding at vi så frem til de kommende dage. Ville vejrudsigten holde ?