Artikler

Vinterdykning på SS "Robert" og "Livlig" i Øresund

Lad det være sagt med det samme: Det var svinekoldt !!!! Efter denne kontante indledning, kan vi begynde den egentlige beretning om denne rigtig dejlige kolde tur til SS "Robert". Vi mødtes som sædvanlig ved A. O. Johansen, fredag aften kl. 20 for at tage ned til "Olga" og gøre klar til afgang. Den oprindelige plan havde været at tage ned til Østersøen, men det skulle ikke vise sig at lade sig gøre denne gang. Det blæste nemlig tæt på en halv pelikan. Så det måtte vi droppe for denne gang. I stedet for ændrede vi turplanen og vi ville dykke på SS "Robert" ved Ven. Da vi derfor ikke skulle sejle tidligt om aftenen, besluttede vi os til at udskyde afgangstidspunktet til kl. 6 næste morgen. Efter at have pakket "Olga" og alt var gjort klart, tog nogle enkelte hjem for at sove i egen køje. Skipperne Robin og Jimmy blev ombord og passede på alt udstyret og på de 15° varme som de havde fået presset Baco’en op på. Det var jo ren luksus.
Lørdag morgen mødtes vi så igen, mere eller mindre friske. Vi fik Gert og hans ting ombord og så kastede vi ellers los mens vi krydsede fingrene for at vi kunne dykke på "Robert" hele weekenden. Efter en rolig sejlads nåede vi frem til vraget, hvor AØ og Sune begyndte at klæde om. De havde trukket det korteste strå og skulle derfor ned for at binde på. Hold to var Katrine, Ralf og Carsten, og sidst var Gert og Thomaz. Vel fremme ved vraget, fik vi loddet det op og smidt den obligatoriske vragbøje. Så manglede vi bare at få de to dykkere klar, hvilket tog lidt længere end det plejer. Det var nok fordi det ikke var så særlig attraktivt at gå udenfor i de –5° frost og 10-12 sekundmeter vind. Men det lykkedes da at få dem i tøjet og efter at vi havde fået placeret "Olga" hen over vragbøjen hoppede de i vandet. Et par minutter efter var der bundet på, og vi andre kunne så begynde at tænke på det med udstyr, klæde om, koldt vand, dekompression og alt det skønne der følger med dykning i frostvejr i januar.  Efter et dyk på omkring 20 minutter var de to tilbage. Der var godt med strøm i overfladen, men sigten på vraget var OK. Omkring 2-4 meter. Så det var jo ikke så dårlige vilkår for et dyk på "Robert". Hold to begyndte at gøre sig klar til at dykke og da de var klar sprang de forventningsfulde i vandet. Men strømmen i overfladen var nu tiltaget så meget at det ikke lykkedes for dem at komme ned. Ralf havde yderligere det handicap at han måtte dykke med en åbentstående ansigtsmanchet, hvilket garanteret heller ikke har været med til at han kunne holde varmen…
Så var det blevet sidste holds tur til at komme i vandet. Ned med Thomaz og Gert fulgte lige bagefter. Og der VAR strøm i overfladen, men den aftog helt i 9 meters dybde og herefter var der ingen problemer. Og forholdene på vraget gjorde at det havde været anstrengelserne i overfladen værd. Sigten var OK og vi havde bundet på lige omkring skorstenen. Efter et godt dyk bandt vi af og påbegyndte opstigningen til "varmen"... Men vi var ikke færdig for denne gang, så vi sejlede ned til "Livlig" for at se om der stadig var et par kulbriketter tilbage på det gamle vrag. Dem der stadig havde en smule varme tilbage i fingrene havde et godt dyk på det gamle svenske skonnertskib, og bagefter tog vi hjem fordi det var så skide koldt.