Artikler

Kullenturen, 7. september 2003

Så har vi været på Kullen, hvor vi dykkede ved Ablahamn (av mine ben…). Vi startede dagen med at køre ned til Ransvik for der at se på forholdene, men vinden var ikke fordelagtig til dykning på denne side. Så vi valgte at tage til Ablahamn i stedet for. Også selvom at der var en del udstyr der skulle slæbes ned af de mange trin. Efter at vi havde puklet med udstyret i en times tid, var vi på plads. Det var de 50 andre dykkere også, og stedet havde forandret sig en hel del siden jeg sidst dykkede på Kullen (1984). Det mindede mest af alt om et populært dykkersted sydpå, så mange mennesker og dykkere var der denne dag.
Første hold blev hurtigt omklædt og kæmpede sig ud i vandet, hvilket ikke var nemt, på grund af de runde og meget glatte sten som ligger i vandkanten. Men ud kom de, og 45 minutter efter var de atter tilbage på det tørre. De havde haft et godt dyk til ca. 20 meter, og havde set masser af fisk og andet spændende dyreliv. Men nu var det vores tur til selv at se det hele med egne øjne ! Mit første og eneste dyk på Kullen, foretog jeg som nyudklækket dykker helt tilbage i 1984. Så jeg var ret spændt på hvordan det ville være efter så mange år. Og jeg må indrømme at jeg blev ret overrasket over hvor godt et ”grøntsagsdyk” kunne være.
Vi fulgte en kurs der førte os ud af den lille bugt, hvorfra vi svømmede langs med bunden ned til ca. 20 meters dybde. Her var det dog så som så med dyrelivet og vegetationen var også for længst forsvundet, så vi steg et par meter op, hvor der igen var noget at se på. Kullen under havets overflade, ligner det samme landskab som man kan se over overfladen, så vi svømmede ind og ud mellem de mange klippesprækker og små og store klippeblokke som lå rundt omkring. Overalt var der fisk, og på et tidspunkt kom jeg til at tænke på at det mindede lidt om Rødehavet. Blot med det grønne vand, lidt ringere sigt og så en 20 graders varme til forskel. Men godt var det. Efter 40 minutter havde vi set nok for denne gang, og vi vendte tilbage til overfladen. Her var det første hold klar til endnu et dyk, og snart forsvandt de under overfladen for anden gang denne dag. Imens de var af sted, fik vi andre os en bid brød og samlede kræfter til den lange tur op til parkeringspladsen. Da de sidste dykkere var kommet op og havde skiftet, begyndte vi så småt at gå op med vores udstyr. Nogle valgte at gå to gange, hvilket nok i bagklogskabens lys havde været det smarteste at gøre for os alle. Personligt kunne jeg i hvert fald godt mærke Kullenturen dagen efter, og det er formentlig også sidste gang at jeg dykker med dobbeltsæt dette sted…. Men fed var turen !
nolimitsdiving (c) 2003